SØVNENS ENGLER
med hånd under kind,
kom englerne til
med latter og spil.
Da barnet, det vågned, stod moderen over:
Du smiler så vakert, du små, når du sover.
Dets mor gik til Gud,
og barnet kom ud;
det sovnede in
med tårer på kind;
men hørte straks latter og moder-ord ømme;
ti englerne fulgte med barnlige drømme.
at tåren frøs bort,
det sovnede in
med tanker i sinn;
men englerne veg ej; de svævede over,
tog tanken og hvisked: «Hav fred, mens du sover!»